Ænder

Velkommen til kvalitets kød fra bac.dk

Hvert år omkring oktober, november og december tilbyder vi salg af kvalitets moskus-, land-, og mulardænder.

Kontakt Bent Anker på tlf. 22 17 56 76 for at bestille din juleand.

De forskellige typer ænder

Landand

Landand har et tilpas fedtlag, der gør kødet utroligt mørt og lækkert. Landanden kan kendes på at den er helt hvid.

Ca. 3,75 kg

110 kr./kg

Moskusand

En rigtig Berberi-and, der er utrolig kødfuld og fedtfattig. Moskusænder kan kendes på deres røde næb.

Ca. 4 kg

110 kr./kg

Mulardand

Mulardand er en krydsning af moskusand og alm. landand. Den er meget kødfuld og velsmagende.

Ca. 3,75 kg

110 kr./kg

Ænderne er minimum 18 uger inden slagtning. Det giver bedre og mere kødfulde ænder!

Slagtningen sker på Danmarks eneste godkendte mobilslagteri, og vi deltager selv i arbejdet for at sikre et tilfredsstillende produkt.

Ænderne er håndslagtet på godkendt mobilslagteri og kontrolleret af dyrlæge inden slagtning og igen inden nedfrysning.

De leveres med indmad, der er pakket i pose. Indmaden består af lever, hjerte og kråse.

Se også vores udvalg af smagfulde frilandsgrise

Mormor Laura’s orginale opskrift på sprængt and

1 and, ca. 3 kg. (brug eventuelt lårene, hvis du kun steger andebrysterne)

Saltlage

  • 5 l. vand
  • 600 g. salt
  • 400 g. farin

Kogelage

  • 3-4 l. vand
  • 6 hele peberkorn
  • 2-3 laurblade
  • 2 mellemstore løg

Kog saltlage og skum den af. Lad den blive helt kold og læg så anden i. Sørg for den er helt dækket.

Læg et let pres på og sæt den køligt i 2-2 ½ døgn.

Skyl anden og kog den mør i kogelagen (1 ¼ – 1 ½ time).

Server grøntsager, kartofler og flødepeberrods sauce til.

Servér med et smil – velbekomme

Velkommen

Følg mig på Facebook